Reklamationer: Gasregulator

VEDR. PROBLEMATISK SAMMENKOBLING MELLEM REGULATOR OG GASFLASKEVENTIL

Gennem en længere periode har nogle forbrugere oplevet besværligheder i forbindelse med sammenkoblingen mellem regulator og gasflaskeventil. Det har, ganske forståeligt, affødt frustration blandt de berørte forbrugere – og desværre også en udbredt opfattelse af, at problemet skyldtes den regulator, der fulgte med Webergrillen. Regulatoren har imidlertid hele tiden overholdt tolerancerne for regulatordesign og går efter seneste justering endda helt til grænsen for, hvad der er muligt i henhold til gældende standard.

Standarderne for design af såvel regulator som gasflaskeventil er udarbejdet af CEN-CENELEC for den Europæiske Kommission. Producenterne af henholdsvis gasflaskeventiler og regulatorer mødes løbende i et udvalg under den Europæiske Kommission for blandt andet at løse denne udfordring. Indtil videre er de dog ikke nået frem til et resultat.

 

Weber tager action
Den fastlåste situation betyder, at forbrugerne reelt er blevet taget som gidsler. Det mener vi, er en uholdbar situation. Mens sagens parter prøver at nå til enighed ved forhandlingsbordet, har vi fra Webers side derfor valgt at gøre noget ved sagen. Vores førsteprioritet er, at du som forbruger har fornøjelse og glæde af din grill. På den baggrund har Weber besluttet at bytte regulatoren i de tilfælde, hvor en forbruger måtte opleve formindsket tilstrømning af gas fra gasflasken.
 
 
Hvad skal du gøre?
Skulle du opleve formindsket tilstrømning af gas fra gasflasken, bedes du enten henvende dig hos den forhandler, hvor produktet er købt, som ombytter på stedet, eller du kan indsende regulatoren sammen med din grills serienummer til Webers Kundeservice på adressen:

Weber-Stephen Nordic
Att.: Kundeservice
Bøgildsmindevej 23
9400 Nørresundby

Weber vil herefter sende en ny regulator til dig. Serienummeret finder du på en label bag på grillen eller under sidebordene (afhængigt af modellen).

Med venlig hilsen
Weber Danmark