FAQ: Produkter

Læs om grillmodeller, grillriste, tilbehørsserier m.m.

Hvad er forskellen på tilbehørskategorierne Weber, Weber Original og Weber Style?
Selvom Weber er et grillbrand, så er Weber meget mere end en grill – Weber er den ultimative grilloplevelse. I den forbindelse er tilbehøret en mindst lige så vigtig del af oplevelsen som selve grillen – og en del, der konstant udvikles og opdateres. Tilbehøret er inddelt i de tre kategorier Weber, Weber Original og Weber Style.

Weber karakteriserer det helt basale tilbehør og de grundlæggende reservedele, som er essentielle for at kunne grille – eksempelvis stegetermometer, grillstarter, betræk, grillrist og Flavorizer Bars.

Weber Original dækker over det funktionelle tilbehør, der hjælper dig med at få mest muligt ud af din grill – eksempelvis rotisseri, grillbørste, tangsæt, spareribsholder og stegeplade.

Weber Style er det eksklusive tilbehør, der med fokus på stilfuldt design og ultimativ funktionalitet gør grillning til en totaloplevelse – eksempelvis salatbestik, peberkværne, tangsæt, kyllingeholder og røgboks.
Hvad er kendetegnende for en Weber gasgrill?

Gasgrillen er perfekt for dig, der gerne vil grille ofte – også når tiden er knap. Ét klik på knappen, og kort tid efter er du klar til at grille. Gasgrillen er et udekøkken med alt, hvad du har brug for – og et væld af muligheder for ekstra tilbehør. Der er en gasgrill til ethvert behov lige fra den tjekkede begyndermodel til den professionelle luksusmodel, som gør selv den mest ekstravagante grillentusiast grøn af misundelse.

Gasgrillen er kendetegnet ved:

 

·       Solid vognramme, der sikrer et stabilt grundlag for grillen

·       Drypbakke i bunden, der gør rengøringen nem og effektiv

·       Indbyggede Flavorizer® Bars, der sikrer perfekt grillsmag, fordeler varmen og beskytter brænderne mod fedt

·       Trinløs regulering af brændere, der sikrer total kontrol over temperaturen

·       Nogle modeller har såkaldte ”heat reflectors” – ekstra indsatser under brænderne, som er med til at optimere varmefordelingen

·       Lækkert, tidløst design, der klæder enhver terrasse

 

Læs detaljerede informationer om hver af de forskellige gasgrill-modeller.

Hvad er kendetegnende for en Weber kulgrill?

Kulgrillen er perfekt for dig, der elsker mad over åben ild og gerne vil bruge lidt ekstra tid og energi på at opnå den autentiske oplevelse. Kulgrillen er vor tids moderne ildsted, og du har rig mulighed for at eksperimentere med direkte og indirekte grillning, røgning, bagning, low & slow cooking og meget mere. Mange har forsøgt at kopiere oplevelsen, men der er kun én original: Webers kuglegrill. Den er kendetegnet ved:

 

·       Porcelænsemaljeret låg og bund, der holder på varmen og ikke ruster

·       Glasforstærkede nylonhåndtag, der holder i alt slags vejr

·       Aluminiumsspjæld i toppen, der sikrer den rette lufttilførsel

·       Belagte kul- og grillriste i stål, der modstår rust og er lette at vedligeholde

·       Kulskinner/kulbakker, der nemt holder kul eller briketter på plads. Det veksler mellem grillmodellerne, om der er skinner eller bakker i grillen

·       Nogle modeller har det patenterede One-Touch® rengøringssystem, der gør det let at komme af med asken

 

Læs detaljerede informationer om hver af de forskellige kulgrill-modeller lige her.

 

Hvad er kendetegnende for en Weber® Q®?

Q®-grillen er perfekt for dig, der lever livet på farten. Den sporty gasgrill giver dig mulighed for at være mobil uden at gå på kompromis med grilloplevelsen. Med de små Q® 1000-modeller kan du grille hvor som helst, når som helst. Q® 2000-serien er oplagt i båden, i campingvognen og på altanen. Og den store Q® 3000-serie pryder smukt enhver terrasse. Husk, at den prisbelønnede Weber® Q® også fås som elektrisk grill. Q®-grillen er kendetegnet ved:

  • Klar på kort tid, hvilket gør grillen perfekt til hverdagsbrug
  • Låg og bund i hærdet aluminium, der gør grillen varmefast og let at transportere
  • Todelt støbejernsrist, der fordeler varmen optimalt – og i øvrigt er porcelænsemaljeret for at øge holdbarhed og brugervenlighed
  • Rist med indbyggede Flavorizer® Bars, der sikrer perfekt grillsmag, fordeler varmen og beskytter brænderne mod fedt
  • Nogle modeller har praktiske sideborde, der giver afsætningsplads til mad og værktøjer
  • Nogle modeller er monteret på en vogn, mens andre modeller kan eftermonteres på en solid stand, der giver en god arbejdshøjde og et stabilt underlag for grillen


Læs detaljerede informationer om hver af de forskellige Weber® Q®-modeller lige her.

Hvilke forskellige grillmodeller har Weber – og hvilken passer bedst til mig?

Der er fire grundlæggende Webergrill-typer med hver sine meritter: kulgrill, gasgrill, Weber® Q® og elgrill. Tal med din lokale Weber-forhandler, der kan vejlede dig i valget af grillmodel ud fra dine behov og ønsker.

 

Kulgrillen er perfekt for dig, der elsker mad over åben ild og gerne vil bruge lidt ekstra tid og energi på at opnå den autentiske oplevelse. Kulgrillen er vor tids moderne ildsted, og du har rig mulighed for at eksperimentere med direkte og indirekte grillning, røgning, bagning, low & slow cooking og meget mere. Mange har forsøgt at kopiere oplevelsen, men der er kun én original: Webers kuglegrill.

 

Gasgrillen er perfekt for dig, der gerne vil grille ofte – også når tiden er knap. Ét klik på knappen, og kort tid efter er du klar til at grille. Gasgrillen er et udekøkken med alt, hvad du har brug for – og et væld af muligheder for ekstra tilbehør. Der er en gasgrill til ethvert behov lige fra den tjekkede begyndermodel til den professionelle luksusmodel, som gør selv den mest ekstravagante grillentusiast grøn af misundelse.

 

Weber® Q® er perfekt for dig, der lever livet på farten. Den sporty gasgrill giver dig mulighed for at være mobil uden at gå på kompromis med grilloplevelsen. Med de små Q® 1000-modeller kan du grille hvor som helst, når som helst. Q® 2000-serien er oplagt i båden, i campingvognen og på altanen. Og den store Q® 3000-serie pryder smukt enhver terrasse. Husk, at den prisbelønnede Weber Q også fås som elektrisk grill.

 

Elgrillen er perfekt for dig, der gerne vil grille et sted, hvor åben ild ikke er lovlig, for det udelukker både kulgrill og gasgrill – eksempelvis i tæt bebyggede boligområder. Her træder elgrillen i karakter. Det eneste, den kræver, er en stikkontakt – så er du i gang. Webers elgrill tilhører Weber® Q®-serien og har derfor de samme meritter som Q®-seriens gasgrill inden for design, hurtighed og mobilitet. Og så bruger den kun ca. 2,2 kW pr. time.

Hvilken rist skal jeg vælge – støbejern, porcelænsemaljeret eller rustfri?
De forskellige grillriste har hver deres meritter, så det handler i bund og grund om personlig smag. Støbejernsriste holder bedre på varmen, porcelænsemaljerede riste er nemmere at rengøre, mens rustfrie riste generelt holder længere. Dog er ristene fælles om at lave perfekt grillmønster på maden – og så kræver de minimal vedligeholdelse.

Det er vigtigt at huske, at en grillrist er en brugsgenstand, der sandsynligvis ikke holder i hele grillens levetid. Gør altid risten ren med en grillbørste efter brug. Smør desuden altid grillristen både før og efter grillning, så maden lettere slipper. Brug aldrig olivenolie, men neutral madolie, som du påfører ved hjælp af et stykke køkkenrulle og en grilltang. Det nemmeste er dog at bruge Webers BBQ-oliespray, inden du lægger maden på – på den måde undgår du at få fingrene svinet til. Når du er færdig med at grille og har børstet risten ren, er det altid en god idé at tilføre Webers særlige grillbeskyttelsesolie. Modsat madolie går den nemlig ind og beskytter risten, hvilket er en særlig god idé, hvis grillen ikke skal bruges i et stykke tid, og så gør det i øvrigt rengøringen nemmere fremadrettet. Olien er desuden 100% naturlig, hvorfor du ikke behøver vaske risten af næste gang, der skal grilles. Følger du disse råd, kan grillristen holde i mange år.