spacer
spacer

Andre nyheder

spacer
spacer
  1 2 3   Næste

spacer
spacer

Nyheder

spacer
spacer
Klar til DM i Grill

Klar til DM i Grill

Lørdag går det løs. 
Danmarks bedste grillmester skal findes, når DM i Grill 2010 løber af stabelen lørdag på Plænen i Tivoli i København. Bag arrangementet står WBQA Danmark, der er den danske afdeling af foreningen World BBQ Association - en forening af frivillige grillentusiaster, der arbejder for at få grillerierne ud til alle og enhver. Weber er med som en af hovedsponsorerne bag arrangementet - og alt tyder på, at der bliver hård kamp om pladserne, når kullene tændes op.

 

Op mod 50.000 gæster

Det officielle DM afholdes for første gang på Plænen i Tivoli, og hos Tivoli forventer man op mod 50.000 gæster i løbet af dagen. Plænen er indbegrebet af hygge og folkelighed - præcist som grillen er! Så at Tivoli danner rammerne omkring DM i Grill 2010, kunne ikke passe bedre.

- Det er skønt, at der er opbakning til DM, og at så mange stiller op. Det vidner om, at der virkelig er en grill-entusiasme i de danske baghaver. Og det er fantastisk, at deltagerne får lov til at stille op i noget så folkekært som Tivoli - så kan vi for alvor vise, at grillning er for alle og er kommet for at blive, siger Jens Bindslev, administrerende direktør hos Weber-Stephen Nordic og fortsætter: 

- Vi er jo det land i verden, hvor vi griller mest, og Det Danske Grilllandshold har allerede bevist ved VM, at vi danskere er dygtige ved grillristen. Så selvfølgelig skal der også være et DM i Grill!

 

Svære kategorier 

Programmet for DM i Grill 2010 byder på top underholdning, top spænding og en top god dag. 60 folk er klar til at kæmpe om de fem kategorier "Svinemørbrad", "Seafood", "Kylling", "Okse-blindbox" og "Spareribs". Mens spareribs for alvor er konge-kategorien, så er okse-udfordringen den eneste, hvor deltagerne ikke har haft mulighed for at træne på forhånd. Her får deltagerne udleveret en oksekøds-udskæring, de ikke kender til på forhånd, og så skal de vise, hvor kreative de kan være. 
- Der bliver med garanti kamp om pladserne, og jeg ved, at mange af holdene har trænet rigtig meget op til DM, så de vil give alt for at komme så højt op i placeringerne som muligt, siger Kim Schulz, der er formand for WBQA Danmark, foreningen bag DM i Grill.
 

DM i Grill 2010 skydes i gang lørdag 28. august kl. 11.30. Du kan se det fulde program ved at trykke her

27-08-2010 09:35:00 - ajthomsen