Weber kuglegrill - det moderne ildsted
Er du stolt over at mestre den perfekte optænding, og er du vild med synet af de glødende briketter? Så skal du vælge en kuglegrill for at få den oprindelige oplevelse af ild - en oplevelse, som taler til urmennesket i os alle.
En sand grillmester
Ved kuglegrillen kan du glæde dig over at blive en mester i at kontrollere temperatur og stegetider under alle vejrforhold, så kyllinger, fisk, bøffer, lammekøller og hele oksestege bliver perfekte. Men husk, at du skal være klar til at tømme askeskuffen og få lidt sod på hænderne.
Stærk konstruktion
Låg og kedel er - som ved alle Webers kulgrill - fremstillet af førsteklasses, porcelæns-emaljeret amerikansk stål. Det er en særlig stærk konstruktion, som holder formen perfekt ved selv meget høje temperaturer. Også om ti år slutter låg og kedel helt tæt, så varmen bliver inde i grillen, mens du laver mad. Det er netop dét, der adskiller Webers grill fra alle andre, der ikke er porcelæns-emaljerede efter samme metode.
Den stærke konstruktion betyder desuden, at en kuglegrill fra Weber kan stå udendørs hele året i al slags vejr. Det er den netop skabt til, for at du kan grille hele året.